3 madtips til dig med en travl hverdag

Vi kan alle føle, at dagene nogle gange går lidt for stærkt, og inden vi får set os om, er måneden omme og en ny uge er skudt i gang. Travlhed er oftest syndebukken for, at vi ikke når træningen, ikke får handlet tilstrækkeligt ind, eller også spiser vi ikke det, som vi gerne ønsker at fylde vores maver med. Det handler langt hen af vejen om planlægning og nye vaner.

Planlægning og strukturering

Planlægning kan i nogle henseender anses som kedeligt med manglende plads til impulsive input i hverdagen, men rent faktisk gør planlægning det muligt netop at finde tid til at være spontan.

Ugeplan
Med en ugeplan er det let at holde styr på hele familiens gøremål, og samtidig undgår man at glemme en aftale ved lægen eller kaffedrikning med veninden. Er I flere under samme tag, kan det være en god idé at anskaffe jer en ugekalender, hvor I hver søndag sætter jer ned en halv time og får skrevet hinandens aftaler og planer ned. Dette giver et fuldt overblik over ugens forløb og plads til bedre at finde tid til træningen og andre spontane aktiviteter.

Madplan
Når ugeplanen først er på plads, er det også nemmere at lave en madplan. Det gør det både mere overskueligt, når indkøbslisten skal laves, og det gør det også billigere, da man på den måde bedre kan danne sig et indblik i, hvilke dage man har tid til at gøre lidt ekstra ud af aftensmaden, og hvilke dage den står på rester.

Indkøbsliste
En indkøbsliste gør det let for dig at overskue turen i supermarkedet. Du kommer hurtigere rundt i butikken og bliver hurtigere færdig med dine indkøb. Samtidig er en indkøbsliste med til at gøre dit køb billigere, da du oftest vil undgå for mange impulskøb, og kun har din seddel at gå efter.

Mad med omtanke

Er tiden til at stå lidt længere i køkkenet, kan det være lækkert at gøre lidt ekstra ud af aftensmaden og samles omkring middagsbordet. Alt efter ugens planer, er det en god idé at lave større portioner, så det er let at fryse ned og tage op på de dage, hvor det skal gå lidt stærkt. Ved at fryse maden ned, undgår man også at skulle smide god mad ud og tænker mad med omtanke.

Nødløsningen

Vi må alle sammen indse det – ugerne kan være så fyldte, at vi tit og ofte kan have tendens til at falde i take-away fælden. Take-away er efterhånden så udbredt, at der både findes den usunde og den knap så usunde én af slagsen. I ordets forstand handler det jo bare om at tage maden med væk fra spisestedet, og i bund og grund er der ikke noget usundt ved det. Derfor skal man ikke lade sig synde ved, at en aften står på ”take-away”.

Der findes mange spisesteder, der laver god og sund mad lige til at tage med på farten. Står du en dag og mangler inspiration til, hvor du skal bestille take away i Herning, kan et sundt og mættende måltid fra Kylling & Co være at foretrække.