Smag lækker mad fra alle verdenshjørner

Hvis du drømmer om at rejse til fjerne egne men ikke lige har tiden til det, kan du nemt bringe de fjerne egne hjem til dig. Hvis du bare læner dig tilbage og smager på maden fra forskellige køkkener, får du nemlig samtidig en smagsprøve på landets kultur. Det kan godt være svært at finde ud af, hvilken del af den kulinariske verden du skal springe ud i først. Heldigvis er der hjælp at hente i denne guide.

Indien

De fleste danskere er måske ikke bekendte med det indiske køkken, men der er rigtig mange gode grunde til at udforske det nærmere. Indien er især kendt for sine smagfulde karryretter. Du kan for eksempel forsøge dig med dahl, som er en klassisk ret i det indiske køkken. Dahl består af linser og en masse krydderier, der giver retten sin saft og kraft. Det indiske køkken indeholder mange krydderier, og der er typisk mange forskellige slags karry på køkkenhylden – det kan være en salt, en sød, sur, en bitter og en stærk. På den måde er det muligt for dem at mikse flere smage og opnå den perfekte balance.

Mellemamerika

Det mexicanske køkken har gennem de seneste par år gjort sit indtog i resten af verden. Mexikanerne er kendt for deres retter med intense smage og krydderier som for eksempel spidskommen, kakao, koriander, chili, oregano og epazote. Især epazote er en helt uundværlig grundsmag i Mexicos kulinariske verden og kan dateres helt tilbage til aztekerne. De mexicanske retter er lækre, smagfulde og nemme at komme til. Quesadillas, burritos og tacos er nogle af de mest populære retter og et rigtig godt sted at starte, hvis du kunne tænke dig at få en smag på de mange nuancer i det mexicanske køkken.

Japan

Maden i det japanske køkken er rig på protein og fattig på fedt. Rigtig mange af retterne er baseret på nudler, ris, fisk, svampe og grøntsager. Ofte krydres retterne med ingefær, soja og peberrod. Sushi er uden tvivl den mest kendte japanske ret, og det er der rigtig god grund til. Sushi er en lækker og eksklusiv spise, som samtidig er helt optimal at samles om med sin familie eller sine venner. Når du spiser sushi, kan du være fuldstændig sikker på at få en helt speciel kulinarisk oplevelse, du ikke ønsker at være foruden.

Hvis det japanske køkken lyder som noget for dig, er Sushi Bryggen et rigtig godt sted at starte.