Den gode påskefrokost

Vi danskere elsker en god påskefrokost. Der er rigelige mængder af super lækker mad, og de våde varer mangler heller ikke. Der hygges, spises og drikkes. Der findes mange forskellige variationer af påskefrokosten. Den traditionelle er med sild og snaps, og ellers alt godt til brødet samt påskebryg og snaps. Der er også dem, der foretrækker at servere en langtidsstegt lammekølle. Og så er der dem, der laver æg i alle afskygninger. Mulighederne er mange, men hvis man følger mavefornemmelsen, så skal påskefrokosten nok ende med at blive god.

 

Vær bevidst om omgivelsernes betydning

Det er individuelt, hvad der gør påskefrokosten god for os, men det er også vigtigt at være bevidst om, at der er andre faktorer end selve maden, som har betydning for, om påskefrokosten bliver god. Gode og komfortable omgivelser har eksempelvis også en rigtig stor betydning. Et smukt og velpyntet bord sætter den rigtige stemning fra starten. Ligeledes betyder selskabet ofte lige så meget eller mere, for om frokosten ender med at blive en succes.

 

Slap af og bestil maden udefra

Det er for de fleste nemt og dejligt bare at troppe op med et lille påskeæg til værten og værtinden, og så ellers bare sætte sig til bords og nyde lækkerierne. Maden skal dog laves, bordet skal dækkes, der skal gøres rent og købes ind og så videre og så videre. Måske var det på tide at prøve noget andet, for hvorfor ikke lade alle nyde påskefrokosten uden for meget slid og slæb? Det er let og hurtigt at bestille maden udefra. Madmutter har mange gode muligheder. Der kan f.eks. vælges mellem et pølsebord, buffet med lune retter, smørrebrød eller en pålægskagemand. Maden bliver leveret på adressen, og så skal den måske lunes, og ellers bare anrettes pænt på fadet, inden den sendes rundt om bordet. Det er også muligt at leje et fadølsanlæg, hvis påskefrokosten skal gå rigtig lystig for sig.