For os, der elsker vin

I et lille land som Danmark drikker vi i gennemsnit 30 flasker vin om året. Det gør vi, fordi vi nyder vinen, vi nyder maden og vi nyder livet.

Mange har deres helt egen favoritvin, som de trofast henter i deres lokale vinhandel eller i et supermarked. Og hvorfor ikke? Hvis de nu har fundet en vin, der virker til deres ret, hvem skulle så kunne tillade sig at komme og være smagsdommer over den beslutning.

Der er nemlig intet galt i at have en favoritvin. Men hvis du virkelig nyder vinen, maden og livet, så kunne du måske være interesseret i at prøve nogle af verdens allerbedste vine?

I så fald er der gode chancer for, at du har din bedste vinoplevelse til gode til en vinsmagning.

Vinsmagning vinder frem

Et arrangement, der er et sikkert hit hos alle vinelskere, er vinsmagning. Det bekræfter Hedemanns Vinhandel, der tilbyder smagninger på begge sider af Lillebælt, hvor de afholder vinsmagning i Middelfart og Fredericia.

Både i den fynske og den jyske havneby møder vinbutikken et spændt og alsidigt publikum, der ser frem til at smage på dyre vine og få udvidet deres horisont.

Særligt er det muligheden for at smage på helt dyre vine og få autentiske oplevelser, der tiltrækker:

”Vi medbringer ofte eksklusive vine, der står i høj kurs og som har en pris, der ikke gør dem til hverdagskost på de danske borde. Samtidig lægger vi stor vægt på at præsentere vine, som ikke nødvendigvis findes i supermarkedet. Her taler vi om autentiske vinoplevelser fra lokale vinbønder i både Sydeuropa og Sydamerika. Den slags oplevelser og tilhørende historiefortælling kan noget særligt, der rammer publikum. Samtidig må vi bare erkende, at Danmark er en nation af vinelskere, der tør begive sig i kast med mange forskellige vine – og derfor ofte får sig et par flasker med hjem, der, sammen med historien derom, bliver en central del af et festligt måltid eller en fejring af noget ganske særligt engang”, fortæller personalet fra Hedemanns.

Book både privat eller deltag i åbne arrangementer

For interesserede i vinsmagning bør det nævnes, at arrangementerne ofte både kan bookes til privat eller at man kan deltage i åbne arrangementer, der foregår hos de enkelte vinhandlere.

Vinsmagning er en begivenhed, der har vundet stort frem de seneste 4 år, og ikke blot er et storbysfænomen. Derfor anbefales det, at du spørger din lokale vinhandel for muligheden for vinsmagning eller orienterer dig på deres hjemmeside eller på deres Facebookside.