Food truck – Anderledes mad til festen

Er du den heldige vinder, der skal arrangere årets julefrokost eller mad til et firmaevent? Eller er det den årlige firmafest, du har trukket? Forventer dine kolleger, at du finder på noget sjovt og spændende? Noget der får festen til at blive noget helt særligt? Så har vi svaret her. Madoplevelsen kan nemlig gøre rigtig meget for en vellykket og mindeværdig fest.

Prøv en ny madoplevelse

Måske tænker du ved dig selv: Madoplevelser! Dem har vi prøvet. Sidste år havde vi en pølsevogn, der serverede natmaden. Forrige år fik vi helstegt pattegris og året før stod den på sushi. Men så mangler I jo at prøve det sidste nye nemlig mad fra en – eller flere – food trucks. Det slår både de traditionelle hotdogs og pattegrisen med flere længder, fordi maden er anderledes og hele konceptet er anderledes.

Prøv street food

En food truck er en lille lastbil eller varevogn, der er bygget om til et mobilt køkken. Den kommer altså ud til festen og tilbereder maden på stedet. I får simpelthen en del af de populære street food markeder hen til jeres festlokaler og kan nyde godt af både den skønne mad og den hygge, der er forbundet med street food.

Spred hygge og flow

Sådan en food truck er en hyggespreder af dimensioner. Kokken står og laver maden efterhånden som, I bestiller og synet af de gode råvarer og duften af krydderier, når de tilberedes til lækre retter, er i den grad med til at skabe en dejlig stemning. Mens maden tilberedes snakker gæsterne med hinanden og nyder en øl eller et glas vin. Der er hele tiden bevægelse i gæsterne, fordi maden bliver færdig lidt forskudt og det skaber flow og mange små hyggelige samtaler og nye møder i løbet af aftenen.

Mad af god kvalitet

Street food er ikke det, vi kender som fast food. Nemlig mad, der ofte er produceret af dårlige råvarer med masser af fedt og tilberedt fra frossen stand. Street food er mad af god kvalitet, der giver en skøn kulinarisk oplevelse. Det er tilberedt af friske og gode råvarer og, det er muligt at få både vegetariske retter og veganske retter. Maden tilberedes ofte fra bunden og smager derefter.

Stort udvalg

Man kan få food trucks, der serverer traditionelle retter fra hele verden og food trucks, der eksperimenterer med og bygger videre på de traditionelle retter. Hvis det er et større arrangement er det en god ide at bestille flere forskellige food trucks. Så er der noget for enhver smag og, gæsterne kan smage forskellige ting i løbet af aftenen. Der er også food trucks, der er specialiseret i skønne desserter, der får mundvandet til at løbe og, som er den perfekte afslutning på et lækkert måltid.

Nyt og populært koncept

Street fooden kom til Danmark for nogle år tilbage og har siden på grund af sin popularitet bredt sig til alle danske byer af en vis størrelse. Street food serveres ofte på en form for marked, hvor man kan gå ind og vælge mellem mange forskellige slags mad fra hele verden. Der er mad fra Asien, Sydamerika, Sydeuropa, USA, England, Mellemøsten med mere og, det er en del af denne utrolig populære og uhøjtidelige markedsstemning, du kan invitere dine gæster med til, hvis du booker food trucks til firmafesten.

Understreg hyggen

For at understege stemningen yderligere kan du vælge at føre street food atmosfæren ind i den måde, I skal side på under spisningen. Du kan eventuelt dække op med langborde dækket af farvede duge i forskellige farver eller rødternede duge. Begge dele noget der understreger det folkelige og uhøjtidelige. Hold lokalet ret mørkt og placer eventuelt lanterner i lokalets hjørner eller hæng dem fra loftet. Brug lyskæder til dekoration og hav masser af stearinlys på bordene.