Guide: Sådan får du en god bryllupsreception

Hvis du er blandt de danskere, der stadig ser brylluppet som en begivenhed, der fortjener en fest, kommer du ikke uden om at lægge planer for bryllupsreception. At finde lokaler til denne ofte korte, men vigtige fest er nemt nok. Bor du i Nordsjælland, har du fx mange skønne kroer i området at planlægge din bryllupsreception på. Men hvad kan din reception så indeholde?

Start bryllupsreceptionen med en personlig velkomst

Allerførst og måske vigtigst skal bryllupsreceptionen byde på dette: At brudeparret giver hver gæst en personlig velkomst. Alle til receptionen skal føle, at deres tilstedeværelse er ønsket, og det kan en kort hilsen hjælpe med. At du laver en ordentlig bordplan, hvor du sætter dine gæster sammen på en måde, så alle får folk, de vil synes er sjove at snakke med, hjælper også.

Hav såvel dansegulv som loungeområde

Hvis nogen af gæsterne har hang til dans, skal de have mulighed for det. Omvendt kan du for folk uden danselyst sørge for, at der er gode siddepladser i form af et loungeområde, hvor de kan slå en sludder af. Sørg i øvrigt for at have musik kørende på alle tider, hvor der ikke er taler. Du kan leje en jukeboks, men at få et band til at troppe op ville være den bedste løsning.

Lej en bartender eller cocktaildispenser

Alt bliver hyggeligere, når du sætter lidt sprut i omløb. Her kan du overveje, om du ønsker at leje en bar med bartender, eller om du vil stille cocktaildispensere an, så folk kan lave deres egne drinks. For inklusionens skyld er det selvfølgelig vigtigt med alkoholfrie drinks, og disse kan du købe sammen med cocktails hos mange forhandlere. Så får alle gæsterne lidt til ganen.

Med musik, dans og drinks er du allerede nået langt, når det gælder gode bryllupsreceptioner.